
Hotspot for co-workering
På Stationen i Sorø finder du lækre rum til større og mindre møder, workshops og events i stationsforstanderens tidligere stuer. Du kan blive en fast del af miljøet med egen kontorplads og virksomhedsdomicil eller udvinde dit netværk og sparre med andre fagligheder som klubmedlem.
Her er ubegrænset gratis parkering og hurtig forbindelse til København, Fyn og Jylland med intercitytog flere gange i timen.

Rum til dialog og møde
Hold dit næste møde i et kreativt miljø, med rig mulighed for inspiration og udveksling af idéer. Her er plads til fordybelse, kreativitet og god dialog.
Indtag stationsforstanderens tidligere stuer, og oplev hvordan historiske rammer tæt på skov og sø sætter rammen om dit møde, kursus eller workshop på bedste vis.
Vi kan huse møder og workshops fra 2 til 50 personer.
Der er projektor, flipovers, 300 Mbit internet og en stribe kreative værktøjer. Økologisk og hjemmelavet forplejning leveres fra Café Skotte & Stentoft og andre lokale leverandører efter aftale.
Stationen.Co har egen perron med direkte togforbindelse fra Jylland/ Fyn & København
Pris aftales iht. det aktuelle behov og ønsker.

Klub
KLUB er for dig som er selvstændig eller pendler, og har brug for at bryde de vante arbejdsrammer med ro til projektarbejde eller stimulans til nytænkning.
Du kan benytte fordybelsesområdet på tørreloftet eller sidde i en af stuerne mandag til fredag i tidsrummet 8.30 til 17.00. Vi har selvbetjeningscafé med god kaffe og fælles frokost, for dem der har tid og lyst.
Du får endvidere markedsføring af din virksomheds ydelser gennem Stationen.co’s virtuelle platforme og 10 % rabat på brug af mødelokaler. Adresseservice kan tilkøbes.
Adgang: 8.30 - 17.00 på hverdage,
Du har tre muligheder:
1 måned: DKK 1.100
3 måneder: DKK 3.000
12 måneder: DKK 10.500
Alle priser er ekskl. moms og betales ved tilmelding.
Kontor eller fast plads
Hos Stationen.Co kan du få dit helt eget kontor eller arbejde i et delt arbejdsrum sammen med andre i et inspirerende miljø, der inviterer til fordybelse i egne arbejdsopgaver og sparring med andre fagligheder.
Du har fri adgang til hele huset 24/7 samt adgang til cafékøkken med selvbetjening og loungeområde, hvor du gratis kan holde uformelle møder.
Din virksomheds navn vises på hoveddøren, og du får tillige markedsføring af din virksomheds ydelser
gennem Stationen.co’s virtuelle platforme.
Med kontor og fast plads får du 25% rabat ved bestilling af mødelokaler.
Prisen ekskl. moms for fast plads med hæve/ sænkebord:
DKK 2.700/ md.
Eget kontor eller flere pladser til samme virksomhed efter tilbud.


Kontakt
Stationen.co

Hvis du har spørgsmål eller idéer til events og talks, så tøv endelig ikke med at kontakte mig, eller kig forbi til en snak.
Vi befinder os på stationspladsen 2C, 4180 Sorø
Gode hilsner
Susanne Eiler
4057 4079
Vi vil gerne sige en stor TAK til alle de samarbejdspartnere og støttere som har gjort det muligt at realisere projektet. En særlig tak til DSB Ejendomme, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, LAG Midt-Nordvestsjælland, Cumuli Design Lab, Lars Printz, Vision Gulve, Skotte og Stentoft for jeres støtte og opbakning til initiativet.
Stationen.Co er et iværksætter selskab stiftet og ejet af Susanne Eiler fra Cumuli Design Lab.
Vision og idé
En station er en central bygning. Et sted hvor rejser og gøremål krydses. En platform der kobler et sted til verden omkring. Det udnytter Stationen.co til at understøtte de behov erhvervsaktive mennesker har nu og fremover. Med forvandlingen af Sorø Stations sidste tomme lokaler har vi skabt en fysisk og virtuel platform for vidensarbejdere og virksomheder. En kurateret ramme for fordybelse, netværksaktiviteter, vidensopdatering, rådgivning og iværksætteri mm.
Vi tilbyder inspirerende omgivelser og inviterer gerne til at bruge den omkringliggende natur i arbejdssammenhæng, vi tilbyder sund mad og fysiske aktiviteter mm. der understøtter det gode liv, samt bringer designtænkning i spil for fremme af innovation.