Etablering
Vil du etablere et hub?
Få hjælp til at kick-starte dit projekt med sparring og adgang til Stationen.Co’s velafprøvede værktøjer. Du kan vælge support til dit eget projekt, eller du kan blive franchisepartner.
Support til eget projekt
Support kan handle om alt fra projektdesign over fondsansøgninger, til værktøjer og support i etableringsfasen. Eksempelvis hvordan du involverer din målgruppe. Hvordan dit projekt kan få gavn af aktuelle dagsordener. Hvordan du udvikler en forretningsplan, der hænger sammen og skaber værdi. Hvilke resurser du kan række ud efter for at nå i mål. Og hvordan du bedst kommunikerer.
Franchisepartner
Med franchise modellen bliver du ydermere del af et veletableret brand. Det inkluderer en gennemtestet forretningsmodel, visuel identitet, PR, formidlingsguide, website og værktøjer til den daglige drift og løbende opskrifter på aktiviteter du kan afvikle i dit hub.
Som Stationen.Co franchisepartner bliver du herre i eget hus med mulighed for god indkomst og en varieret arbejdsdag, der let kan kombineres med freelance virksomhed, konsulentarbejde, kursusvirksomhed, kunstnerisk virke, café drift eller mindre værkstedsaktiviteter.
Du kommer igennem et on-bording forløb, så du kommer godt fra start. Og du kommer til at indgå i et fællesskab på tværs af Stationen.Co hubs, der hjælper dig med at udvikle din forretning.
Endelig kan du med franchise modellen få mulighed for et fordelagtigt samarbejde med DSB Ejendomme, hvis du etablerer et nyt arbejdsfællesskab i en tom stationsbygning.
Vil du høre mere så kontakt susanne@stationen.co