top of page

Husets bruger om Stationen.Co
Trine Kirk, sunhedskonsulent og soloselvstændig

external-file_edited.jpg

Trine Kirk er stifter af startup-virksomheden Kirk & Gejst, der tilbyder styrkebaseret coachingforløb til organisationer, ledere, private klienter.

”Jeg har arbejdet som stresscoach i 15 år for ledere og ansatte i kommunalt regi og valgte så at starte mit eget for to år siden, fordi jeg kunne se behovet for andre supplerende måder at gribe tingene an på. Jeg kunne samtidig mærke en personlig trang til et sceneskift og at blive en mere fri fugl og gå mine egne veje med mine egne produkter og services,” siger Trine.

 

Kirk og Gejst udspringer fra Trines vision om at iværksætte og formidle den massive viden, der findes indenfor styrkebaseret tilgange i kognitiv terapi med fokus på "gejst" - en af 24 styrker - der vækker nysgerrighed og udspringer fra en indre motivation om at blive klogere på egne eller andres potentialer.


”Nogle gange søger vi mennesker længe efter indre ro og trivsel ved at stræbe efter forskellige mål vi vil opnå. Men ofte ligger indre trivsel et helt andet sted” fortæller Trine og henviser til forskning, der viser, at vi opnår højere trivsel, når vi erkender og bruger vores styrker, både i privatlivet og på arbejdspladsen.

 

Det handler med andre ord om at tilføre et styrkebaseret perspektiv med fokus på individets styrker i stedet for at blive fanget i begrænsninger, der overskygger andre muligheder.

 

”Jeg kalder det for at blive sneblind. Vi ved alle sammen godt, hvad der føles godt, og fungere for os. Det hjælper jeg mine kunder med at få øje på og aktivere de styrker, der allerede findes i os til at komme videre og skabe en større klarhed og indre motivation,” fortæller hun.

 

Trine bruger mødelokalerne på Stationen til individuelle coachingforløb. Hun har fulgt Stationen siden start og ser frem til at være endnu mere deltagende i huset, når hun går selvstændig på fuld tid i det nye år.

På Stationen hylder, vi iværksætter som Trine, der springer ud som soloselvstændig for at følge sin passion og udnytte indsigt og viden på nye måder.

bottom of page